Spring over navigation
Bliv elev Adgang til Viggo
Efterskoledreng giver volleyballen et fingerslag til stævne med Sædding Efterskole

Volley Extra – volleyball på højt niveau på efterskole

Har du sans for detaljen og lyst til at deltage i en holdsport uden direkte kropskontakt med modspillerne? Så er Volley Extra lige noget for dig.

Volley Extra er valgfaget for dig, der allerede har styr på de grundlæggende teknikker i volleyball og vil tage dit spil til næste niveau. På Sædding Efterskole giver vi dig muligheden for at fordybe dig i volley flere gange om ugen og blive en endnu bedre spiller – både teknisk, fysisk og taktisk. 

Volley Extra kræver, at du også vælger Volley Basis.

Volley Extra er for øvede, som allerede har spillet en hel del volleyball, og der kan forekomme optagelsesprøve.

Teknisk træning af grundslag

I Volley Extra arbejder vi målrettet med at forfine dine grundslag. Du bliver trænet i teknik og præcision inden for serve, baggerslag, fingerslag, smash og blokering.

Der er fokus på, hvordan du udvikler dig som spiller og styrker dine individuelle færdigheder i volleyball, så du bliver en værdifuld del af et hold på efterskolen.

Spilnære øvelser

Vi bruger spilnære øvelser, hvor du lærer at læse spillet, positionere dig rigtigt og samarbejde med dine medspillere. Du bliver udfordret i både angreb og forsvar, og vi arbejder strategisk med taktik og kommunikation på banen.

Vi spiller mange interne kampe, men deltager også i stævner og turneringer mod andre efterskoler – og selvfølgelig går vi benhårdt efter at vinde! Vi træner målrettet og seriøst, men altid med fokus på sammenhold og spilleglæde.

Volley specifik fysisk træning

For at kunne præstere på banen, arbejder vi også med fysisk træning, der er målrettet volleyball. Det inkluderer springtræning, hurtighed, styrke og kondition – alt sammen med fokus på at forebygge skader og sikre, at du kan yde dit bedste hele kampen igennem.

Kamp som en del af træningen

Vi spiller masser af kampe – både i træning og i turneringer. For os er kamptræning ikke bare en afslutning på undervisningen, men en vigtig del af læringen. Du lærer at tage ansvar, samarbejde og tænke taktisk i pressede situationer.

Beachvolley og variation i sommermånederne

Når vejret tillader det, rykker vi udenfor og spiller beachvolley eller prøver kræfter med crossnet.

Det giver variation i træningen og mulighed for at udvikle andre sider af dit volleyspil – og så er det bare sjovt at spille under åben himmel!

 

Sædding Efterskole er til volleystævne og pigernes træner snakker med pigerne inden kampen. De står i en rundkreds på banen.