Spring over navigation
Bliv elev Adgang til Viggo

Valgfag på efterskole
noget for enhver smag

Dyk ned i en verden af valgfag, der spænder over alt fra sproglige oplevelser og madlavning til teknisk kunnen.
Efterskolepiger tager billeder foran Sædding Efterskole

Uanset om du elsker bålmad eller foretrækker at udforske computere, kameraer eller elsker sprog, finder du de perfekte valgfag her!

Efterskoledreng laver en fremlæggelse i Cambridge engelsk på Sædding Efterskole, som omhandler equality.

Cambridge IGCSE English

Cambridge IGCSE engelsk er for dig, der vil bruge dit engelsk til lidt mere og derfor ønsker at blive knivskarp til det. 

efterskoleelev laver pasta på Sædding Efterskole

Kok-amok

Kan du lide at være i et køkken, mens du hygger dig med at lave mad og desserter, og kan du endda lide at spise mad - ja, så er dette lige noget for dig. Du kan både komme til at møde danske og udenlandske retter, men fælles for alle, er der fokus på at smage, nyde og opleve mad. 

Lær kameraets funktioner og tag fantastiske billeder!

Digital foto

Knipser du også løs? Men kunne du egentligt godt tænke dig at lære mere om at tage rigtig gode billeder?

I Digitalfoto arbejder vi med et tema eller teknik hver gang. Fx det gode portrætbillede, sportsbillede, lys, green screen eller lign.

Du får  tips og råd til fotograferingen og bagefter efterbehandler vi billederne i computerprogrammer, printer dem ud og sørger selvfølgelig for at kåre det bedste foto.

Desuden kan der komme opgaver med at tage billeder til skolens hjemmeside og andre sociale medier, hvis du har lyst.

Kørekort til bil

Hvis du fylder 17 år inden 1. april, kan du i foråret vælge valgfaget ’kørekort’ - man kan først påbegynde undervisningen 3 mdr. før sin 17 års fødselsdag.

Valgfaget udbydes i samarbejde med en lokal kørelærer – Vestjysk Køreskole som ejes af Michael Andersen. Han har et godt omdømme i lokalområdet og har pt. ansat 3 kørelærer. Vælger du dette valgfag, må du forvente, at skulle bruge nogle eftermiddage ud over det skemalagte til køretimer.

Priser for kørekort

Ret til ændringer forbeholdes.

 

Engelsk Forfra

Dette valgfag er for dig, der stadig har lidt svært ved engelsk, og som gerne vil forbedre dig. I Engelsk Forfra får du genopfrisket engelsk grammatik, ordforråd og udtale; du opnår en bedre generel forståelse for sproget – både i skrift og tale – gennem sjove øvelser, der gør sprogindlæring til en leg.

Et smiley er tegnet på asfalten og man kan se tre sæt sko, står rundt om den.

Psykologi

Er du interesseret i at undersøge og dermed få en større forståelse af, hvorfor du og dine omgivelser reagerer og handler, som de gør i forskellige situationer? Så er psykologi lige noget for dig.

Her får du viden om forskellige teorier indenfor psykologiens verden. Du får også mulighed for at sætte dit præg på faget gennem ønsker til emner.

Efterskoleelev blander væsker i fysik på Sædding Efterskole

Science og Tech

Er du vild med fysikforsøg, elektronik og programmering? Synes du, at raketter, 3D-print og mythbusters er noget af det sejeste?

I Science lærer vi om vi fysikken bag blandt andet slangebøsser, broer og heliumsballoner – og afprøver teorierne med de sjoveste forsøg.

Efterskoleelev redigerer små film på Sædding Efterskole

Filmproduktion

Elsker du at gribe øjeblikke og lave små film med din mobil eller kamera? Drømmer du om at dykke ned i kunsten at redigere film ved hjælp af forskellige videoredigeringsprogrammer?

I valgfaget "Filmproduktion" er alle velkomne, uanset erfaring. Her får du en enestående chance for at lege og arbejde med film sammen med dine kammerater.

Vi skaber små film, udforsker redigering i forskellige videoredigeringsprogrammer, lærer om filmteknik og deler erfaringer. Uanset om du trives foran eller bag kameraet, er dette stedet for dig.

Kom og vær med - vi er klar til at skabe nogle fantastiske og sjove videoer sammen!

Højdepunkter

Praktik og brobygning

9.kl skal i praktik forskellige steder, mens 10.klasserne skal i brobygning på fx handelsskolen, gymnasiet, teknisk skole mm.
En flok efterskolepiger sidder på fliserne i rækker og masserer hinanden

Pigeklubben

Girls – let´s have some fun. I pigeklubben skal der prøves nye/andre hobbyer af – måske en ny verden kan åbne sig.

Vi får fx besøg af andre søde damer der kan give inspiration til, hvordan vi kan hygge os sammen og hver for sig.

Summa summarum; et trygt og godt fællesskab, hvor piger mødes, snakker og hygger.

En flok efterskoleelever sidder udenfor ved et bål med tæpper og ristede skumfiduser i hænderne.

Mad over bål

Vi elsker bål og den hygge, der følger. Hvem kan ikke godt lide snobrød og skumfiduser over bål? Men mon ikke vi kan udvide den verden lidt?

Det vil vi gøre her. Vi skal lave lækkert og varieret mad fra bunden over bål – alt fra churros til flæskesteg.

En flok efterskoleelever sidder i sofaerne på Sædding Efterskole og læser i bøger

Cosy reader

I Cosy reader er det tid og ro til at fordybe sig i en god bog.

Måske får vi en kop kakao, te eller saftevand mens, måske vi sidder med tæpper og puder, eller måske vi sidder forskellige steder – lige meget hvad får du mulighed for at leve dig ind i forskellige verdener og opleve nye steder i bøgernes verden.

En hånd løfter en hvid bonde og slår en sort hest ud i spillet skak.

Skak

Skak er for dig, der gerne vil blive bedre til skak - uanset om du gerne vil lære reglerne fra bunden af, eller om du er den nye Magnus Carlsen.

Vi vil gennemgå forskellige taktikker og åbninger, lægge fælder for modstanderen og lede efter måder at sætte skakmat på, samt selvfølgelig spille en masse skak. Skak er for alle, men det hjælper, hvis du ikke har alt for få brikker at flytte med.

Escape room

Er du glad for at løse gåder og hovedbrud? Og gerne under tidspreS?

I Escape Room løser vi gåder og knÆkker koder. Nogle gange bliver vi lukket inDe i et lille rum og skal forsøge at finde uD, og andre gange er det symboler på et stykke papIr der skal afkodes. Og moN ikke vi også skal prøve at lave vores eGne escaperooms til hinanden.

 

Tøsetid

Tøsetid er kun for piger. Her er TØSEHYGGE centralt. Vi taler fx om pigeting, laver ansigtsmasker, lægger neglelak, bager kager, ser tøsefilm.

Måske vi også lærer at skifte hjul på en bil, eller om de grundlæggende værktøjer, så vi også kan det. Her har du stor medindflydelse på indholdet.

TopMat

TopMat er et tilbud til elever i 10. klasse, som gerne vil udfordres lidt ekstra i matematik. Vi kommer til at lære noget matematik, der ligger udover pensum, løse matematiske gåder, arbejde eksperimentelt med matematik og blive endnu skarpere til matematiske beviser.

Lektiehjælp

Her er ro, tid og hjælp at få.
I Lektiehjælp kan du i ro og mag få lavet dine lektier og afleveringer – der er altid en hjælpsom lærer, og I må også gerne hjælpe hinanden.

Højdepunkter

Praktik og brobygning

9.kl skal i praktik forskellige steder, mens 10.klasserne skal i brobygning på fx handelsskolen, gymnasiet, teknisk skole mm.