Spring over navigation
Bliv elev Adgang til Viggo

Velkommen til dit efterskoleår på Sædding

Her finder du vigtige informationer til det kommende skoleår, så du og dine forældre kan forberede jer bedst muligt.

En flok piger fra Sædding Efterskole ligger i en klump sammen på græsset.
Vi glæder os til at møde alle jer, der skal være en del af elevholdet 26/27

Velkommen til dit efterskoleår på Sædding

Her finder du vigtige informationer til det kommende skoleår, så du og dine forældre kan forberede jer bedst muligt.

Informationsaften

Vi glæder os til at se jer alle til informationsaftenen d. 17. april kl. 17.00.

Som forberedelse til informationsaftenen vil vi bede jer om at udfylde ét af de to dokumenter, der er linket til herunder.

Dokumentet omhandler valg af linjefag og valgfag, samt et samtaleark, som vi tager udgangspunkt i til selve informationsaftenen. For 8./9. klasserne er der også et ark vedrørende erhvervspraktik, som vi gerne vil, I udfylder, så vi kan finde praktikpladser.

Når I kommer til informationsaftenen, vil vi på baggrund af jeres udfyldelse være lidt bedre forberedte. Derfor vil vi gerne, at I udfylder skemaet inden d. 10. april.

Dokument til 8./9. klasse

Dokument til 10. klasse

Udfyld og upload skema

  1. Klik på det dokument der passer til jeres klassetrin og gem det på jeres computer.

  2. Udfyld dokumentet og husk at gemme det på jeres computer, når I er færdige med at udfylde det. Vær opmærksom på ikke at skrive længere end linjerne, da vi ellers ikke kan se det. 

  3. Vend tilbage til denne side og upload det udfyldte dokument i formularen nederst på denne side.

Når dokumentet er uploadet, skal I gå videre til næste trin. 

Udfyld skolekontrakt og samtykkeskema

I har modtaget en mail fra Skoleadmin med et link til et dokument, som skal udfyldes. Her skal I udfylde: 

  • Oplysninger om elevens netværk
  • Skolekontrakt
  • Samtykkeskema

Til sidst skal dokumentet underskrives digitalt. 

Inden I går i gang med dem, så sørg for at have tanket ny varm kaffe, og hvis du ikke drikker kaffe, så er det nu, man gerne må åbne en sodavand!

God arbejdslyst – vi glæder os til at se jer til informationsaftenen!

Bestilling af skoletøj til skoleåret 2026/2027

Alle elever på Sædding Efterskole får udleveret en pakke med t-shirt, shorts, trøje og bukser. Du skal selv bestille tøjet via linket herunder – det tager kun et øjeblik.

Bestil elevtøj her hos Sport 24 Klubshop

Når du bestiller:

  • Vælg  “Skoletøj 2026/2027”.

  • Vælg tøjet.

  • I feltet "Firmanavn" skriver du: Sædding Efterskole.

  • Uanset hvilken leveringsmetode du vælger, bliver tøjet leveret direkte til skolen.

  • Du skal ikke udfylde elevnummer – det sender vi direkte til Sport 24.

Du har også mulighed for at tilkøbe ekstra udstyr som taske, strømper, ekstra shorts mm. Det finder du under fanen “Tilkøb” i shoppen.

Jo før du får bestilt, desto større er chancen for, at dit tøj er klar til skolestart.

To fra Sædding Efterskole står midt inde mellem nogle store beton elementer i Holocaust Memorial, Berlin

Udlandstur

Kom med til en europæisk storby

Hvert år tager vi på tur til en europæisk storby. Udlandsturen er en del af dit ophold på Sædding Efterskole, og der er ikke ekstra betaling på denne tur. 

SPÆNDENDE UDLANDSTUR
Skitur Sædding Efterskole | Efterskolepige på vej gennem sneen på ski.

Skitur

På Sædding Efterskole får du både skitur og en udlandstur hvert år

Glæd dig at stå på ski med alle dine efterskolekammerater. Der er pister for både begyndere og øvede, og garanteret hygge og fællesskab i hytterne.

SKITUR FOR ALLE
To piger fra Sædding Efterskole foran et monument i central park New York

World Wide tur

Har du mod på at opdage verden sammen med os?

Oplev det pulserende liv i New York eller kom med på en tur til Beijing. Vi brænder for at udforske verden – og har stor erfaring med at rejse til de to destinationer.  

WORLD WIDE TUR