Linjefaget Håndværk og Byggeri – lær med hænderne på efterskole
På Sædding Efterskole tilbyder vi linjefaget Håndværk og Byggeri til dig, der har lyst til at arbejde med træ, værktøj og kreative ideer.
Her får du mulighed for at lære grundlæggende teknikker og opbygge håndværksmæssige færdigheder i et trygt og inspirerende sløjdlokale.
Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, vil du lære at bruge redskaberne korrekt og arbejde med materialer som træ og finer.
Træsløjd og tømrerprojekter
I løbet af efteråret bliver du introduceret til forskellige håndværksteknikker og lærer at arbejde som en rigtig tømrer. Vi arbejder med klassiske elementer fra træsløjd og bygger fysiske konstruktioner sammen i små hold. Det kan fx være bord-bænkesæt eller andre større projekter, hvor du lærer om præcision, samarbejde og planlægning.
Du kommer til at opleve glæden ved at skabe noget med dine egne hænder – noget, der kan bruges i virkeligheden.
Fra idé til færdigt projekt – skab noget unikt
Efter jul får du mulighed for at udvikle og bygge dit eget projekt. Har du en idé og en tegning, hjælper vi dig med at føre den ud i livet.
Linjefaget Håndværk og Byggeri på Sædding efterskole handler om at give plads til kreativitet og give dig redskaberne til at føre dine egne ideer ud i livet. Det kan være alt fra møbler og opbevaringsløsninger til noget helt tredje – kun fantasien og din indsats sætter grænser.
Håndværk, fællesskab og faglighed
På Sædding Efterskole tror vi på værdien af håndværk – både som faglig kunnen og som fællesskab. Når du arbejder med træ og værktøj, træner du både præcision, tålmodighed og samarbejde. Du lærer ikke kun om teknik, men også om ansvar og stolthed ved at skabe noget selv.
Linjefaget Håndværk og Byggeri er for dig, der kan lide at bruge hænderne, tænke i løsninger og se noget vokse frem dag for dag.