Spring over navigation
Bliv elev Adgang til Viggo

Øvrige sportsvalgfag
På Sædding Efterskole

For os er sport både ramme alvor, umanerligt morsomt og livsbekræftende: I høj grad samlende og fællesskab-skabende – ligesom musik er det. Og det vrimler med alsidige sportstilbud i og uden for skoletiden.

Der er noget for dig, der gerne vil nå længere med din sportsgren; dig, der bare gerne vil holde dig i form og dig, der synes, det er sjovt at bevæge sig sammen andre.

Se alle vores øvrige sportslige valgfag herunder

Håndbold Sædding Efterskole | Efterskoleelev i hopskud i håndboldkamp

Håndbold

Håndbold for begyndere og øvede – her er plads til os alle. Vi lærer en masse forskellige øvelser, får skudtræning, indøver diverse spillesituationer og spiller hæsblæsende kampe mod hinanden. Kom glad!

Crossfit på Sædding Efterskole | Efterskoleelev er i gang med crossfit

CrossFit

På balkonen i vores hal har du mulighed for at lave CrossFit! Vælg faget og oplev, hvor sjovt og hårdt det er! CrossFit er udfordrende, krævende og effektivt og på mange måder den ultimative træningsform. Det er en kombination af styrke-, konditions- og smidighedstræning, som giver dig en slank, atletisk og stærk krop.

I valgfaget CrossFit kombinerer vi bevægelser fra forskellige sportsgrene som vægtløftning, løb og gymnastik. Vi arbejder ud fra disse 10 træningskriterier: Udholdenhed, styrke, power, balance, smidighed, koordination, speed, stamina, agility og præcision.

CrossFit varierer træningsøvelser og metoder utroligt meget, og det bliver derfor aldrig kedeligt. Du får trænet hele kroppen igennem, og du opnår en god generel fitness. CrossFit er både til dig, som er sporty og stærk, og til dig som er i dårlig form, fordi du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau.

Pigefodbold | Sædding Efterskoles pigehold i fodbold løber på græsbanen til træning.

Girls' Sport

Sport for sjov og kun for piger. Her er intet fastlagt program, vi bestemmer helt selv: Aerobic, løb, boldspil, fitness – you name it!

Vi skal bare svede og have pulsen op. Og så er der plads til alle piger uanset form.

Efterskolepiger er i gang med fitness på Sædding Efterskole

Fitness Girls

Kunne du godt tænke dig at blive stærkere? Men er du ikke vild med at styrketræne med drengene? Så er Fitness Girls noget for dig!

I faget arbejder vi med forskellige former for styrketræning. Vi prøver at gøre det på en sjov og inspirerende måde, og så er det kun for piger. Vi veksler mellem at arbejde med puls og styrketræning for at blive stærkere og have det sjovt sammen på samme tid.

Disc Golf Sædding Efterskole | Efterskoleelev med disc golf på Sædding Efterskole

Discgolf

Discgolf er en sport, der kan findes i flere og flere parker i landet - og også på Sædding Efterskole. Selve spillet minder om golf, bare hvor bolden og køllen er skiftet ud med en speciel frisbee.

Vi skal lære at kaste forskellige typer af kast med forskellige typer af discs. Og så skal vi selvfølgelig spille en masse discgolf på skolens egen bane og på nogle af de andre baner i området.

eSport Sædding Efterskole | Efterskoleelev gamer til eSport på Sædding Efterskole

eSport

Her gamer vi, fordi det er sjovt - og for at få et godt fællesskab omkring gaming. Vi skal træne med fokus på strategi og samarbejde, men vi vil også være åben for andre spil, som du synes er gode.

Vi vil også tage os tid til at tænke os om: Hvad er godt og dårligt ved gaming? Hvordan får man mere af det gode og mindre af det dårlige?

Et gaming setup er individuelt, og derfor skal du medbringe dit eget udstyr. Det skal stå i vores E-sportslokale og ikke på værelset. Desuden skal du medbringe din bærbare computer til undervisningen.

Tabata for piger

Kalder alle piger, der ønsker at træne hele kroppen sammen med andre – hvor du udfordrer dig selv og har det sjovt med andre samtidigt.

Tabata består grundlæggende af 20 sekunders meget intens træning efterfulgt af ti sekunders hvile, gentaget otte gange i alt fire minutter. Det gentages med forskellige styrketræningsøvelser med eller uden redskaber.

Ultimate

Holdsport, når det er sjovest! Ultimate er et fremragende holdspil uden direkte kontakt med modspillerne, og det spilles med en frisbee. Det lyder nemt?

Vi træner den særlige teknik og taktik, der skal til for at score point og vinde. Og spiller for at have det sjovt!

Floorball

Sved på panden, blå mærker på skinnebenene og et stort, forpustet smil på læben.

På Sædding spiller vi floorball (nogen kalder det hockey) med rigtigt floorball-udstyr til både markspillere og målmand. Det giver et hurtigt, teknisk og taktisk spil med garanti for sved på panden.

Der er tid til leg, træning af grundslag, snak om taktik og selvfølgelig masser af spil. Er du klar? Sæt i gang!

Flagfootball

Flagfootball minder om amerikansk fodbold, bare uden de hårde tacklinger. Vi dykker ned i playbooken og træner de forskellige kast og løb, som får os hele vejen til end zone. Touchdown!

Ski Sædding Efterskole | Efterskoleelev fra Sædding Efterskole står på ski i flot landskab

Ski Extra

Elsker du at stå på ski, eller har lyst til at lære mere om det
– så læs om vores Ski Extra valgfag