Kan du gennemføre et marathon?
42,195 kilometer lyder måske helt uoverskueligt. Men hvad nu hvis du ikke starter med 42 kilometer – men med 4?
På Sædding Efterskole er marathon et valgfag for dig, der har lyst til at udfordre dig selv gennem løb. Du behøver ikke være en erfaren løber, når du starter. Det vigtigste er, at du har mod på at udvikle dig, træne sammen med andre og opleve glæden ved at nå mål, du måske ikke troede var mulige.


