Natur & Teknologi - Sædding Efterskole
DSC_0015.jpg

Natur & Teknologi

Kategorien dækker alt muligt, der har med naturen og med alskens teknik at gøre. Hvad enten du er et udemenneske med hang til naturoplevelser, eller du godt kan lide at rode med computere, ledninger og loddekolber, så er det her, du skal finde valgfag:

Elsk Rækker Mølle
Dette valgfag er for dig, som ønsker at møde mennesker i og omkring Rækker Mølle med venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed. Det kan være, vi skal ordne en have, vaske vinduer, tilbyde gratis cykelvask osv. det er kun fantasien, der sætter grænser. De, der vælger faget, får mulighed for at præge det med det, de ønsker, så længe vi blot øver os i at udbrede venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed i og omkring Rækker Mølle. Hvis du har lyst til at være en aktiv, positiv del af lokalmiljøet, mens du går på efterskole, så er dette fag noget for dig.

Filmproduktion
Synes du, det er sjovt at optage/lave små film med din Mobil eller kamera, er det fedt at redigere film i forskellige videoredigeringsprogrammer - eller har du bare lyst til at lære noget om det.

I valgfaget ”Filmproduktion” er der plads til alle uanset erfaringer. Du får en fantastisk mulighed for at lege og arbejde med film sammen med dine kammerater.

Vi laver små film, redigerer dem i forskellige videoredigeringsprogrammer, lærer om filmteknik og deler erfaringer. Uanset om du synes det er sjovt, at stå foran eller bag ved kameraet, så kom - vi skal nok få lavet nogle gode og sjove videoer.

"Kom igen"
I faget prioriterer vi udvikling over omsorg. Vi øver os i at se vores fejl som en mulighed for at udvikle os. Vi skal træne vores ”fejlmuskel”. Vi skal øve os i ting, som vi allerede på forhånd ved rummer en stor risiko for at fejle og ikke mindst se dumme ud, men det gør vi sammen. Vi skal gå stavgang, dreje lervaser, indspille en sang, spille ultimate og øve straffespark. Alt sammen uden særlige forudsætninger for at være god til det, men have mod til at turde og fejle og gennem gentagne erfaringer, at finde ud af at vi vokser af vores fejl.

Ridning
Læs om valgfaget ridning under "Sport"

Science og Tech
Er du vild med fysikforsøg, elektronik og programmering? Synes du, at raketter, 3D-print og mythbusters er noget af det sejeste?

I Science lærer vi om vi fysikken bag blandt andet slangebøsser, broer og heliumsballoner – og afprøver teorierne med de sjoveste forsøg.

Udeliv
Fisketure, mad over bål, orienteringsløb og leg i naturen? I Udeliv er du selv med til at bestemme, hvilke oplevelser, vi skal have i naturen omkring os :-)

Se også de andre kategorier af valgfag:

Musik

Sport

Kunst & Håndværk

Sprog & Teori

Profilfag

 

Efterskole er mere end undervisning, det er også fællesskab i fritiden og overraskende oplevelser i løbet af året!

 

Gratis weekend
06okt
Der er fyldt op på Gratis weekend, men vil du gerne se skolen, kan du altid book…
Pernille munk J_nsson.0020.jpg
Sædding er alt lækkert, mast sammen på et sted.Pernille Munk Jønsson '15/'16