
Køkkenassistent
Er du faguddannet i kost, sundhed og ernæring, eller har du erfaring indenfor faget? Er du nytænkende og idérig i et køkken? Er du vild med at lave mad, og vil du være med til at sikre næring til læring ved sund og varieret kost? Så er det måske dig, vi søger til et spændende job som køkkenassistent.
På Sædding Efterskole tilbyder vi et alsidigt og udfordrende job som assistent i vores køkken. Til daglig er her op til 86 energifyldte efterskoleelever og en personalegruppe på ca. 20 ansatte, som hver dag glæder sig til god mad.
Køkkenpersonalet består af en køkkenleder, og én assistent, og vi håber, at du kan blive vores nye medarbejder. Der er dage med hverdage og dage med fest, stævner m.m., hvor lækker mad altid indgår som en vigtig del af arrangementerne!
Samtidig vil der være et element af rengøring, hvor du i samarbejde med en lærer og pedel skal organisere rengøringsdage, det vil i gennemsnit fylde ca. 10 timer om ugen.
Vi vægter, at du
- Har gode samarbejdsevner.
- Er omstillingsparat.
- Er kulinarisk nysgerrig og nytænkende.
- Har en god sans for kvalitet og en høj grad af faglighed.
- Kan bevare overblikket og sikre, at opgaverne bliver løst.
- Er udadvendt og kan lide samværet med kollegaer og elever.
- Kan identificere dig med skolens værdigrundlag.
Arbejdet består bl.a. i:
- At fremstille mad til eleverne, hvor vi har 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen.
- At deltage i planlægning og fremstilling af sunde og spændende måltider.
- At kunne organisere og planlægge rengøring sammen med det øvrige team.
Stillingen er på mellem 25-30 timer om ugen, men kan evt. tilpasses efter ansøgerens ønske. Der må påregnes arbejde ved aften- og weekendarrangementer.
Aflønning sker efter anciennitet og erhvervserfaring.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, Mads Koefoed-Hessellund, på tlf. 2345-6642.
Ansøgningsfristen er fredag d. 5. april 2023. Ansøgningen sendes til mads@saedding.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 15.
Vi glæder os til at høre fra dig!