Stillingsopslag - unglærer - Sædding Efterskole
Unglærere Sædding Efterskole 2223.jpg

Unglærere 22/23

På Sædding Efterskole søger vi efter to nye unglærere, som vil være med til at sætte spor i livet hos de elever, der skal være her 2022/23.

Som unglærer skal du kunne lide at være sammen med teenagere. Du skal have blik for den enkelte elevs sociale trivsel, og samtidig være igangsætter og facilitator af det store fællesskab.

Du kommer til at bruge meget af din tid sammen med eleverne i deres fritid, både om aftenen og i weekenderne. Derfor søger vi en udadvendt person, som har sociale evner, og som kan lidt indenfor sport, musik eller noget helt tredje.

Det er en forudsætning, at du er personlig kristen, der lever et hverdagsliv med Jesus - og at du ønsker at være en del af et lokalt kristent fællesskab. Du skal desuden kunne identificere dig med skolens værdigrundlag.

Vi har et ønske om at lave en stilling, der matcher vores kommende unglærere på bedst mulig måde. Der vil være elementer af undervisning og/eller undervisningsstøtte. Du vil blive ansat som deltidslærer og aflønnet derefter. De fleste af dine arbejdsopgaver vil ligge om aftenen – og på ture i både ind- og udland.

Ansættelse sker pr. 1. august 2022 til d. 30. juni 2023. Kost og logi kan købes på skolen til fornuftig pris.

Har du spørgsmål til jobbet, så ring til forstander Mads Koefoed-Hessellund på 2345-6642. Har jobbet fanget din interesse så send en ansøgning til mads@saedding.dk senest d. 20. december.

West Side Praise 2022
25jan
West Side Praise er aflyst i januar pga. corona. Elsker du at lovsynge Gud, så k…
Amalie abildtrup Danielsen omfoto).0052.jpg
Ét år på Sædding er virkelig helt ekstra ordinær! Man får hurtigt venner! Hvis du vælger Sædding, kan jeg forsikre dig for, at du ikke vil fortryde det!Amalie Abildtrup Danielsen '15/'17